Hørsholm, Danmark, 18 Juni, 2008 – Santaris Pharma A/S, meddeler, at Søren Tulstrup, tidligere Vice President, Global Human Health i Merck & Co, Inc, fra og med 1. Juli 2008 overtager posten som virksomhedens President & Chief Executive Officer. Santaris Pharmas nuværende CEO, Dr. Keith McCullagh, går på pension, men vil fortsat være medlem af Santaris Pharmas bestyrelse.
Dr. Flemming Ørnskov, bestyrelsesformand i Santaris Pharma Board siger: “Jeg er glad for at kunne byde Søren Tulstrup velkommen som vores nye CEO. Vi er yderst tilfredse med, at en person af Sørens kaliber vil lede Santaris Pharma gennem de næste vigtige udviklingsfaser. Søren har en omfattende international efaring inden for lægemiddeludvikling og har samtidig en dokumenteret ledelsesmæssig og strategisk skarphed, som er uvurderlig, når Santaris Pharma skal bringes til næste niveau.”
Søren Tulstrup var i Merck’s Global Human Health’s hovedkvarter i New Jersey, USA, ansvarlig for den verdensomspændende lancering af Janumet, som er Merck’s tabletbehandling til Type II diabetes. Fra 2003 til 2006, fungerede Søren som den første Managing Director for Merck, Sharp and Dohme Ireland Ltd. (Human Health). Han etablerede selskabet og byggede det op til et velfungerende datterselskab med en førende position på det lokale marked. Inden da var han fra 1999 til 2003 Managing Director for Merck, Sharp and Dohme Danmark, et Merck datterselskab. Før Søren Tulstrup blev Managing Director for MSD Danmark var han gennem 3 år salgs‐ og marketingdirektør i virksomheden. Søren Tulstrup har tidligere haft lederstillinger hos Sandoz AG (nu Novartis) i Basel, Schweiz og hos Abbott Laboratories i København. Han er Cand. Merc. fra Copenhagen Business School og J.L. Kellogg Graduate School of Management, Northwestern University i Chicago.
Dr. Keith McCullagh, som overlader CEO posten til Søren Tulstrup siger: ”I løbet af de sidste få år har Santaris Pharma udviklet sig til en af de førende virksomheder inden for RNA medicin, som er et spændende nyt felt. Søren vil tilføre virksomhedens fremtidige vækst en forretningsmæssig dimension og et internationalt lederskab. Jeg ønsker ham al mulig held og lykke.”
“Jeg vil takke Keith for den succes han har haft på flere områder. Det mest bemærkelsesværdige er, at han har skabt en stærk sammentømret virksomhed med et voksende antal RNA lægemidler i kliniske forsøg. Derudover har Keith gjort aktionærbasen bredere, gennemført to finansieringsrunder og med succes positioneret Santaris Pharma og virksomhedens LNA teknologi i det stadigt mere kompetitive RNAi område,” tilføjer Flemming Ørnskov .
For yderligere information kontakt venligst
Randi Krogsgaard, Director, Corporate Communications
Direkte +45 4517 9879
Mobil: +45 20488384
E‐mail: rmk@santaris.com
www.santaris.com
Santaris Pharma fremadrettede udsagn
Denne pressemeddelelse indeholder fremadrettede udsagn udtrykt i form af "tror," "forventer," "kan," "vil," "burde", "potentiel," "antager," "planer" eller "intenderer" og lignende. Sådanne udtryk indebærer risici, usikkerhed og andre faktorer, som kan forårsage aktuelle resultater, hændelser eller udvikling, som materielt adskiller sig fra fremtidige resultater, hændelser eller udvikling, som er angivet i denne meddelelse. Disse faktorer omfatter, men er ikke begrænset til, timing, succes og omkostninger ved kliniske studier; muligheden for at få godkendt produkter, accept i markedet og fremtidig efterspørgsel efter Santaris Pharmas produkter samt indflydelse fra konkurrerende produkter og priser. Disse faktorer skal tages i betragtning, og læsere advares om ikke at lægge for stor vægt på sådanne fremadrettede udsagn. Der gives ingen sikkerhed for, at der kan opnås fremtidige resultater, som er dækket af disse fremadrettede udsagn. Al information i denne pressemeddelelse er helt aktuelt for datoen for meddelelsen. Santaris Pharma har ingen intentioner om at opdatere denne information.
Om Santaris Pharma:
Santaris Pharma er en dansk biofarmaceutisk virksomhed med lægemiddelkandidater i klinisk udvikling. Virksomheden, der ligger i SCION DTU i Hørsholm, blev dannet ved en fusion i 2003. Santaris Pharma har rettighederne på verdensplan til at udvikle lægemidler på basis af LNA teknologi. LNA teknologien bliver brugt til at udvikle nye former for RNA medicin, som er målrettet kræft, metaboliske sygdomme og infektionssygdomme. Santaris Pharma afsluttede sin anden finansieringsrunde på 40 millioner Euro i maj 2006 og den tredje finansieringsrunde på 20 millioner Euro i december 2007. Santaris Pharma har et globalt samarbejde med henholdsvis Enzon Pharmaceuticals, New Jersey, USA, om at udvikle og markedsføre en serie af Santaris Pharmas RNA Antagonister rettet mod kræftsygdomme og med GlaxoSmithKline om at udvikle lægemidler til behandling af infektionssygdomme.
Om Santaris Pharmas Locked Nucleic Acid teknologi (LNA):
Et LNA molekyle er en analog af RNA, hvor strukturen er ‘låst’ (locked) i RNA‐formen. LNA bliver indbygget i oligonukleotider, som derved får en dramatisk forøget bindingsaktivitet i forhold til komplementære RNA‐sekvenser. LNA baserede lægemidler kan fremstilles signifikant kortere end fx siRNA lægemidler (der er dobbeltstrengede). De små, korte, enkeltstrengede LNA oligonukleotider bliver optaget hurtigt af celler og væv. Derudover er de modstandsdygtige over for nedbrydning, og halveringstiden er lang (de forsvinder ikke så hurtigt ud af kroppen igen).