København, 4. juli, 2007: Santaris Pharma har udviklet den første nye lægemiddelkandidat i verden, som er rettet mod MicroRNA. Lægemiddelkandidaten skal nu videreudvikles af et MicroRNA Forskningskonsortium, som bliver støttet af Højteknologifonden med 10 mio. kr. Det samlede budget for udviklingspro-jektet er 20 mio kr. MicroRNA Forskningskonsortiet består foruden Santaris Pharma af Center for Biologisk Sekvensanalyse (CBS), DTU samt Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Københavns Universitet MicroRNA, der forekommer naturligt i alle celler, er en nyopdaget klasse af små RNA molekyler, som regulerer aktiviteten af andre gener i cellen. Flere hundrede MicroRNA gener i menneskets arveanlæg kontrollerer en lang række vigtige processer, fx er MicroRNA -122 involveret i regulering af kolesterol metabolismen i leveren. MicroRNA -122 spiller også en vigtig rolle ved Hepatitis C infektion (leverbetændelse).
Santaris Pharmas nye lægemiddelkandidat er en MicroRNA antagonist, baseret på den unikke LNA-teknologi, som virker ved at hæmme MicroRNA -122. Dette kan vise sig at få stor betydning for den fremtidige behandling af Hepatitis C infektion samt forhøjet kolesterolindhold i blodet. "Santaris MicroRNA -122 antagonist har et stort potentiale og kan på sigt skabe et gennembrud inden for behandling af Hepatitis C infektion og forhøjet kolesterol i blodet. Vi er derfor meget glade for, at Højteknologifonden anerkender projektets videnskabelige og kommercielle muligheder og vil støtte det med et betydeligt beløb," siger Sakari Kauppinen, leder af MicroRNA gruppen i Santaris Pharma og projektleder i MicroRNA Forskningskonsortiet.
For yderligere oplysninger kontakt venligst
Dr. Keith McCullagh
President & CEO, Santaris Pharma
Tel +45 4517 9819 (direkte)
+45 4517 9820 (reception)
Mobil +44 7939 573548
E-mail km@santaris.com
Dr. Sakari Kauppinen
Associate Director, MicroRNA Research, Santaris Pharma
Tel. +45 45 17 98 38 (direct line)
Cell +45 20 47 79 94
E-mail sk@santaris.com
Randi Krogsgaard
Communications Director
Direkte tlf. +45 45179879
Mobil: +45 20488384
E-mail
rmk@santaris.com
www.santaris.com
Biotekvirksomheden Santaris Pharma blev dannet ved en fusion i 2003, Virksomheden, der har eneret på verdensplan til at anvende den unikke LNA teknologi i forbindelse med udvikling af lægemidler, udvikler en helt ny klasse af lægemidler. Det er såkaldte RNA antagonister, som fungerer ved at inaktivere sygdomsfremkaldende gener og som primært retter sig mod kræft- og stofskiftesygdomme. Santaris Pharma har en bred gruppe af førende internationale life science venture kapital investorer i ryggen og etablerede i 2006 et globalt samarbejde med det amerikanske New Jersey baserede Enzon Pharmaceuticals. Formålet er at samarbejde om udvikling og markedsføring af en række kræftlægemidler. LNA baserede lægemidler er effektive og stabile og har potentialet til specifikt og effektivt at inaktivere sygdomsfremkaldende gener. Santaris Pharma har pt. tre lægemiddelkandidater i præklinisk og klinisk udvikling herunder en lægemiddelkandidat rettet mod kronisk lymfatisk leukæmi som aktuelt bliver testet i internationale kliniske fase I/II undersøgelser.