Projektet vil fokusere på at udvikle nye lægemidler til behandling af kræft og neurologiske sygdomme
København 15 maj 2008 Højteknologifonden har doneret 45 millioner til et omfattende forskningsprogram, som sigter mod at udvikle en avanceret screeningsplatform til udvikling af nye RNA lægemidler. Projektet bliver baseret på Santaris Pharmas LNA teknologi og screeningsplatformen vil blive udviklet af et forskningskonsortium ledet af Santaris Pharma i samarbejde med Biotech Research & Innovation Centre (BRIC) på Københavns Universitet. De øvrige medlemmer af konsortiet er Nucleic Acid Centre (NAC), Syddansk Universitet, H. Lundbeck A/S og RiboTask A/S. Donationen, der er Højteknologifondens største enkeltinvestering til dato, er den tredje og største donation fra Fonden til et forskningskonsortium, som Santaris Pharma indgår i. Det treårige forskningsprogram vil gøre det muligt for Santaris Pharma at identificere 3-5 nye RNA lægemiddelkandidater. I 2006 og 2007 støttede Højteknologifonden to forskellige forskningsprojekter, udført af Santaris Pharma og Københavns Universitet med i alt 20 millioner danske kroner. Formålet var begge gange at støtte udviklingen af microRNA lægemidler, et område, der er i rivende udvikling. Det første projekt blev afsluttet her i foråret.
Keith McCullagh, Santaris Pharma’s CEO siger:
“Vi sætter stor pris på, at Højteknologifonden med deres store bevilling fortsat støtter banebrydende lægemiddeludvikling. I løbet af det kommende årti vil forskning inden for RNA lægemidler formentlig blive et af de nye områder, der udvikler sig hurtigst, og som kan føre til store gennembrud inden for behandling af kræft og neurologiske sygdomme. I dag kræver lægemiddeludvikling en tværfaglig tilgang, og vi sætter stor pris på det aktuelle samarbejde med højt profilerede akademiske og industrielle partnere.”
Santaris Pharma har rettighederne på verdensplan til at udvikle lægemidler baseret på LNA teknologi. På basis af screeningsplatformen vil Santaris Pharma og H. Lundbeck samarbejde om udviklingen af potentielle lægemidler til behandling af neurologiske sygdomme.
For yderligere information
Randi Krogsgaard, Director, Corporate Communications
Tel: +45 45179879
Cell: +45 20488384
e-mail: rmk@santaris.com
Santaris Pharma fremadrettede udsagn
Denne pressemeddelelse indeholder fremadrettede udsagn udtrykt via ord som "tror," "forventer," "kan," "vil," "burde", "potentiel," "antager," "planer" eller "intenderer" og lignende udtryk. Sådanne udtryk indebærer risici, usikkerhed og andre faktorer, som kan forårsage aktuelle resultater, hændelser eller udvikling, som materielt adskiller sig fra fremtidige resultater, hændelser eller udvikling, som er angivet i denne meddelelse. Disse faktorer omfatter, men er ikke begrænset til, timing, succes og omkostninger ved kliniske studier; muligheden for at få godkendt produkter, accept i markedet og fremtidig efterspørgsel efter Santaris Pharmas produkter samt indflydelse fra konkurrerende produkter og priser. Disse faktorer skal tages i betragtning, og læsere advares om ikke at lægge for stor vægt på sådanne fremadrettede udsagn. Der gives ingen sikkerhed for, at der kan opnås fremtidige resultater, som er dækket af disse fremadrettede udsagn. Al information i denne pressemeddelelse er helt aktuelt for datoen for meddelelsen. Santaris Pharma har ingen intentioner om at opdatere denne information.
Om Santaris Pharma
Santaris Pharma er en dansk biofarmaceutisk virksomhed med lægemiddelkandidater i klinisk udvikling. Virksomheden, der ligger i SCION DTU i Hørsholm, blev dannet I 2003. Santaris Pharma har rettighederne på verdensplan til at udvikle lægemidler på basis af LNA teknologi. Denne tredje generations antisense-kemi bliver brugt til at udvikle nye former for RNA medicin som er målrettet kræft, metaboliske sygdomme samt infektionssygdomme. Santaris Pharma afsluttede sin anden finansieringsrunde på 40 millioner Euro i maj 2006 og den tredje finansieringsrunde på 20 millioner Euro i december 2007. Santaris Pharma har et globalt samarbejde med henholdsvis Enzon Pharmaceuticals, New Jersey, USA, om at udvikle og markedsføre en serie af Santaris Pharmas RNA Antagonister rettet mod kræftsygdomme og med GlaxoSmithKline om at udvikle lægemidler til behandling af infektionssygdomme.
Santaris Pharmas Locked Nucleic Acid teknologi
LNA er en analog af RNA. Strukturen i LNA er ‘låst’ (locked) i RNA formen. Når LNA er indbygget i oligonucleotider, får de en dramatisk forøget bindingsaktivitet i forhold til komplementære RNA sekvenser. Lægemiddelmolekyler, der har adskillige LNA erstatninger indbygget, har en helt ekstraordinær styrke. LNA baserede lægemidler kan fremstilles signifikant kortere end tidligere antisense eller siRNA lægemidler. Disse små, korte lægemiddelmolekyler bliver optaget hurtigt af celler og væv. Derudover er LNAbaserede lægemidler modstandsdygtige over for nedbrydning, halveringstiden er lang (de forsvinder ikke så hurtigt ud af kroppen igen), de bliver hurtigt optaget af mange væv.
Om microRNA
MicroRNA blev opdaget i 1993 og er siden blevet forbundet med en lang række sygdomme. Der er vist sammenhæng mellem fejl i microRNA og henholdsvis kræft, virusinfektioner, neurologiske sygdomme og hjertekarsygdomme. MicroRNA giver en unik mulighed for at udvikle små syntetiske LNA-baserede lægemidler, der kan hæmme aktiviteten af de sygdomsfremkaldende microRNA’er.