Onsdag d. 19. december, 2007, London, UK & København, Danmark: GlaxoSmithKline (GSK) og Santaris Pharma meddeler, at de har indgået en verdensomspændende strategisk alliance med henblik på at identificere, udvikle og markedsføre nye lægemidler mod virussygdomme. Samarbejdet giver GSK adgang til patenterede RNA antagonist lægemiddelkandidater, som er baseret på Santaris Pharmas unikke Locked Nucleic Acid teknologi, og som kan udvikles til potentiel ny behandling af udvalgte virussygdomme.
GlaxoSmithKline indgår i alliancen via virksomhedens Infectious Diseases Centre of Excellence for Drug Discovery (ID CEDD). I henhold til aftalen får GlaxoSmithKline førsteret til op til fire lægemiddelkandidater rettet mod virussygdomme, som bliver identificeret og udviklet i forbindelse med samarbejdet. I hvert af disse forsknings- og udviklings programmer vil Santaris Pharma være ansvarlig for identifikation og udvikling af RNA antagonist lægemiddelkandidater frem til afslutning af Fase IIa undersøgelser (“Klinisk Proof of Concept”). På det tidspunkt vil GlaxoSmithKline have forkøbsret til at licensere den pågældende lægemiddelkandidat til videre udvikling og global markedsføring. Som led i samarbejdet har GSK desuden fået forkøbsret til et ekstra udviklingsprogram, nemlig lægemiddelkandidaten SPC3649, som er Santaris Pharmas LNA-antimiR rettet mod microRNA-122. SPC3649. Det er en microRNA antagonist i præklinisk udvikling, som er en potentiel ny behandling af Hepatitis C infektion. Santaris Pharma modtager et engangsbeløb for det første udviklingsprogram vedrørende virussygdomme på 15 millioner danske kroner (3 millioner USD, 1.5millioner pund), og GSK investerer 25 millioner kroner (5 millioner USD, 2.5millioner pund) i Santaris Pharma. Hvis lægemiddelkandidater fra dette første udviklingsprogram viser sig at være succesfulde og kommer på markedet, vil GSK kunne tilføje ekstra milepælsbetalinger til Santaris Pharma på op til 700 millioner kroner (140 millioner USD, 69.5 millioner pund) for dette første udviklingsprogram. Vælger GSK som led i samarbejdet at påbegynde de følgende 3 udviklingsprogrammer rettet mod virussygdomme, vil GSK betale tilsvarende engangsbeløb og milepælsbetalinger. Hvis GSK derudover benytter sig af sin førsteret til at videreudvikle SPC3649, vil virksomhedenbetale yderligere et engangsbeløb på 25 millioner kroner (5 millioner USD, 2.5millioner pund) samt ekstra milepælsbetalinger på op til 600 millioner kroner (122 millioner USD, 60.5millioner pund) hvis lægemidlet bliver registreret i Europa og i USA. Totalt vil Santaris Pharma som led I samarbejdet med GSK kunne blive berettiget til at modtage mere end 3,5 milliarder kroner (700 millioner USD, 347millioner pund) i form af engangsbeløb samt milepælsbetalinger ved udvikling og registrering af lægemidlerne. Hvis et produkt bliver markedsført succesfuldt vil Santaris Pharma modtage royalties som kan variere fra høje enkeltcifrede til dobbeltcifrede beløb ved globalt salg af allianceprodukter.
I forbindelse med annonceringen af samarbejdet siger Henrik Ørum, Santaris Pharmas Chief Scientific Officer og VP Business Development: ”Vi er meget glade for, at GlaxoSmithKline har valgt Santaris Pharma som samarbejdspartner, når det gælder RNA lægemidler. LNA oligonucleotider gør det muligt at målrette lægemidler mod RNA med høj styrke og stor præcision. Vi har stor tillid til, at lægemidler baseret på LNA har potentialet til at opnå klinisk gennembrud i forbindelse med behandling af virusinfektioner. Jeg kan ikke forestille mig en stærkere partner for Santaris Pharma i forbindelse med forskning i infektionssygdomme end GSK.”
Dr Zhi Hong, Senior Vice President og Head of GlaxoSmithKlines ID CEDD siger:
“Locked Nucleic Acid teknologi platformen, der er udviklet af Santaris Pharma, har potentialet til at ændre såkaldte gen-interferens behandlinger. Vi står over for adskillige udfordringer på det infektionsmedicinske område. Der mangler nyudviklede lægemidler med enestående virkningsmekanismer. Denne alliance har muligheden for at fremskynde vores udviklingsprogrammer rettet mod et stort antal infektionssygdomme.”
Santaris Pharma fremadrettede udsagn
Denne pressemeddelelse indeholder fremadrettede udsagn udtrykt via ord som "tror," "forventer," "kan," "vil," "burde", "potentiel," "antager," "planer" eller "intenderer" og lignende udtryk. Sådanne udtryk indebærer risici, usikkerhed og andre faktorer som kan forårsage aktuelle resultater, hændelser eller udvikling, som materielt adskiller sig fra fremtidige resultater, hændelser eller udvikling som er angivet i denne meddelelse. Disse faktorer omfatter men er ikke begrænset til timing, succes og omkostninger ved kliniske studier; muligheden for at få godkendt produkter, accept i markedet og fremtidig efterspørgsel efter Santaris Pharmas produkter samt indflydelse fra konkurrerende produkter og priser. Disse faktorer skal tages i betragtning og læsere advares om ikke at lægge for stor vægt på sådanne fremadrettede udsagn. Der gives ingen sikkerhed for, at der kan opnås fremtidige resultater, som er dækket af disse fremadrettede udsagn. Al information i denne pressemeddelelse er helt aktuelt for datoen for meddelelsen. Santaris Pharma har ingen intentioner om at opdatere denne information.
Kontaktpersoner:
Randi Krogsgaard, Director,
Corporate Communications
Direkte +45 45179879
E-mail: rmk@santaris.com
Henrik Ørum, CSO & VP, Business Development,
Direkte: +45 45179859
E-mail: hoe@Santaris.com
Om Santaris Pharma
Santaris Pharma er en dansk biofarmaceutisk virksomhed med lægemiddelkandidater i klinisk udvikling. Virksomheden, der ligger i SCION DTU i Hørsholm, blev dannet I 2003 og beskæftiger aktuelt mere end 85 medarbejdere. Santaris Pharma har rettighederne på verdensplan til at udvikle lægemidler på basis af LNA teknologi. Denne tredje generations antisense-kemi bliver brugt til at udvikle nye former for RNA medicin, også kaldet RNA Antagonister og microRNA antagonister, som er målrettet kræft og metaboliske sygdomme. Santaris Pharma afsluttede sin anden finansieringsrunde på 40 millioner Euro i maj 2006 og den tredje finansieringsrunde på 20 millioner Euro i december 2007. Santaris Pharma har et globalt samarbejde med Enzon Pharmaceuticals, New Jersey, USA, om at udvikle og markedsføre en serie af Santaris Pharmas RNA Antagonister rettet mod kræftsygdomme.
Santaris Pharmas Locked Nucleic Acid teknologi
LNA er an analog af RNA. Strukturen i LNA er ‘låst’ (locked) i RNA formen. Når LNA er indbygget i oligonucleotider, får de derfor en dramatisk forøget bindingsaktivitet i forhold til komplementære RNA sekvenser. Hver enhed af LNA der er indbygget i et DNA oligonucleotide, forøger bindingsaffiniteten næsten 10 gange. Lægemiddelmolekyler, der har adskillige LNA erstatninger indbygget, har derfor en helt ekstraordinær styrke. LNA baserede lægemidler kan fremstilles signifikant kortere end tidligere antisense eller siRNA lægemidler. Disse små, korte lægemiddelmolekyler bliver optaget hurtigt af celler og væv. Derudover er LNA-baserede lægemidler modstandsdygtige over for nedbrydning, halveringstiden er lang (de forsvinder ikke så hurtigt ud af kroppen igen), de bliver hurtigt optaget af mange væv og har forbedret behandlingseffekt, når man sammenligner med første og anden generations antisense lægemidler.
Om GlaxoSmithKline
GlaxoSmithKline, en af verdens førende forskningsbaserede farmaceutiske og healthcare virksomheder, er engageret i at forbedre livskvaliteten ved at gøre det enkelte menneske i stand til at gøre mere, føle sig bedre og leve længere.
OM ID CEDD
Infectious Diseases Centre of Excellence for Drug Discovery er en global forskningsenhed inden for GlaxoSmithKline Drug Discovery er dedikeret til at identificere behandling til infektionssygdomme, herunder bakteriesygdomme, virussygdomme og sygdomme fra udviklingslandende som fx TB og Malaria. Centret er designet til at integrere, forbedre og koordinere udviklingen af lægemidler til infektionssygdomme fra hypotesestadiet til klinisk ‘proof of concept’. Centret fokuserer på at på bygge en innovativ pipeline via både interne bestræbelser og eksterne alliancer med andre virksomheder og forskningsinstitutioner og vil fokusere på at 'virtualisere' en del af pilelinen for infektionssygdomme ved at etablere adskillige alliancer hvor man deler risiko og udbytte.